23948sdkhjf

Her er vinderne af Gourmetprisen 2021

59 mejeriprodukter deltog i weekenden i Mejeriforeningens Gourmetprisen 2021, og vinderne endte med at være et fint mix mellem store, mellemstore og små mejerier.

Vinderne i de fem kategorier blev økologisk Årstidskefir fra Essens fra Arla Unika/Christiansfeld Mejeri, Gourmetsmør med ramsløg og sydesalt fra Lindved Mejeri, økologisk grubelagret Vesterhavsost fra Thise Mejeri, Arla Unika Sort Himmel fra Arla Gjesing Mejeri og økologisk nougatis fra Ny Lundgård Ismejeri.

Dommerpanelet havde ligesom publikum fornøjelsen af at smage på alle 15 finale-produkter ved arrangementet, der foregik i Torvehallerne i København som led i ostefestivalen Cheese Copenhagen.

Direktør Poul Pedersen fra Thise Mejeri var henrykt over førstepladsen i kategorien med hårde oste.

- Sådan en pris bliver man glad for, for det er altid med spænding, man sender en ost ind. Dagens resultat er en stor anerkendelse, og vi er ikke så lidt stolte over at vinde med vores Vesterhavsost. Det er utroligt, hvordan lagringsforholdene kan indvirke på osten. Der sker noget med en ost, der har været nede i gruberne, konstaterede han.

- Højt niveau over hele linjen

Der var alt lige fra 100 procent enighed hos dommerpanelet over et par tætte opløb til en enkelt kategori, hvor dommerne først opnåede konsensus efter en god snak hen over bordet.

Opgaven til dommerne var at smage, nyde, analysere, perspektivere og frem for alt formidle både oplevelsens karakter og deres holdning til den.

Dommerpanelet bestod af blogger på Ostesnak.dk Camilla Bojsen-Møller, madskribent Rasmus Palsgård, konditor Mika Wulff og kok Andreas Tancula Møller.

- Gourmetprisen i år cementerer, at dansk mejeri er på et ekstremt højt niveau over hele linjen. I dag var det en udfordring at vælge fra og finde en vinder. Nærmest en utaknemmelig opgave, men det er jo blot positivt, sagde Rasmus Palsgaard efter kåringen.

Konkurrencen er traditiionelt blevet afgjort i forbindelse med International Food Contest i Herning, men den blev sidste år flyttet til Ost & kos ostefestival i København i forbindelse med coronalukning i Herning.

Og det viste sig at være så stor en succes, at arrangørerne altså valgte at fortsætte med Glourmetprisen i København. Ikke mindst fordi man dermed har bedre muligheder for at komme ud til et andet publikum med blandt andet bloggere og madskribenter, fortæller Lars Johannes Nielsen fra Mejeriforeningen.

Priserne bliver dog først formelt overrakt i forbindelse med årets udgave af International Food Contest 5. oktober.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078