23948sdkhjf

Nu er hoteller og restauranter tvunget til at afvise gæster

Under coronanedlukningerne kæmpede danske hoteller og restauranter med, at der ingen kunder var. Nu myldrer kunderne til, men der er udpræget mangel på folk til at betjene dem.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik oplevede 82 procent af hotellerne og 65 procent af restauranter, caféer og barer, at manglen på arbejdskraft begrænser produktionen, skriver Finans.

Mediet har talt med Thomas Gaarde, der ejer Krogs Fiskerestaurant, Restaurant Maven og Cholon i København Han er nu tvunget til at afvise gæster.

- Vi har valgt at holde lukket om mandagen på den ene restaurant, fordi vi ikke kan få kokke nok. Det kan også blive resultatet på vores andre restauranter, siger han til Finans.

Tilsvarende fortæller Alexander Kølpin, der ejer Helenekilde Badehotel i Tisvilde og Hotel Sanders i København, at der er så stor interesse for at checke ind, at der forleden på Hotel Sanders kom flere hotelgæster, end der var værelser til. Personalet måtte derfor sende dem videre til andre hoteller.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141