23948sdkhjf

Absurd mission: Bülow vil dele gratis lakrids ud i hele verden

Den danske lakridsproducent Lakrids by Bülow har tirsdag lanceret en global kampagne med en indbygget mission, som virksomheden selv kalder absurd: Om 412 år og 292 dage skal næsten hele verden elske lakrids.

Kampagnen går ud på, at Lakrids by Bülow tilbyder hvem som helst i verden en gratis smagsprøve, hvis bare folk lover at dele med én, der ikke kan lide lakrids.

Ifølge kampagnen, også kaldet "verdens største sampling", vil 84 procent af verden på den måde være overbevist om gourmetlakridsens egenskaber om de nævnte 412 år og 292 dage

- Vi ved, at størstedelen af verdens befolkning ikke kan lide lakrids, men det er jo netop det, vi hver eneste dag arbejder med at gøre op med. Vi drømmer om at få hele verden til at elske lakrids – én lakrids ad gangen.

- Det er en rejse, vi har taget tilløb til de seneste mange år, hvor Danmark gradvist er blevet en mindre del af vores forretning. Nu er tiden kommet til at skabe et endnu større, globalt smagspanel, siger Fredrik Nilsson, administrerende direktør hos Lakrids by Bülow.

- Derfor elsker vi vores mission

Virksomhedens marketingdirektør, Sarah Maria Carl, supplerer med denne melding:

- Det kan godt være, at det lyder absurd og urealistisk, men netop derfor elsker vi vores mission. Vi har dog brug for hjælp. Mange mennesker tror ikke, de kan lide lakrids, men vi er overbeviste om, at hvis vi kan få verden til at smage netop vores lakrids, vil de fornemme den kærlighed og indsats, vi lægger i det – og forhåbentlig elske det.

I dag udgør det danske marked mindre end en tredjedel af omsætningen hos Lakrids by Bülow, hvor det i 2017 var hele 55 procent.

Samplingen af lakridserne foregår på den måde, at alle kan skrive sig op til at få tilsendt en pakke med lakridser. Det eneste krav fra lakridsproducenten er, at man deler det med en ”hater”.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094