23948sdkhjf

Københavnere laver nu vild is i Thy

- Bør nydes frossen, med Stig Rossen.
- Bruce Vild Is ... er isen der gør dig uovervindelig.
- Befri Vild Is ... er et isfænomen, der med stor sandsynlighed vil gøre dig lykkelig, og som har potentialet til at indskrive sig i verdenshistorien.

Den får fuld gas på emballagen på isene fra Vild Is i Thy, og mændene bag lægger ikke skjul på, at de vil have det sjovt, mens de laver is.

Indehaverne, Alexander Bengtsen og Rasmus Thøgersen, etablerede virksomheden i april sidste år efter at have taget det store spring fra København til  Nørre Vorupør, helt ude ved den nordvestligste jyske vestkyst.

De har nu slået sig sammen med Niels Christian Bach Nielsen, der holdt op med at avle mink i god tid før coronakrisen og i stedet nu lever af at avle bær. Han har budt københavnerne inden for på fødegården, givet dem plads til deres isproduktion i den ene ende af en længe - og forsyner dem med en lind strøm af bær, som nu bliver til masser af sodavandsis.

Flowpacker på vej

Endnu højere på ønskelisten står dig en flowpacker, så de to is-makkere ikke behøver selv at lægge hver enkelt ispind ind i en lille foliepose, forsegle den, lægge isene i en kummefryser og med jævne mellemrum trille en flok is ind i nabolokalet for at få etiketter sat på i Niels Christian Bach Nielsens etiketteringsmaskine.

- Vi har været ude se på en flowpacker til 300.000 kroner. Den får vi forhåbentlig snart råd til, siger Alexander Bengtsen.

- Og så kan man få en maskine, der kan lave 5.000 is i timen, hvor vores er sat til 500.

Sådan en maskine koster vist tre millioner, så det bliver ikke lige nu, funderer han

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078