23948sdkhjf

Ny formand i Plantebranchen

Henrik Lund, direktør hos Naturli' Foods, er blevet ny formand i brancheforeningen for plantebaserede fødevarer, Plantebranchen.

Han får Malte Clausen, direktør i Clausen Advice, med som ny næstformand.

Den tidligere formand, Christian Munk, administrerende direktør i Dragsbæk, ønskede at træde tilbage som formand, oplyser foreningen.

Plantebranchen har haft markant fremgang det seneste år og har nu et halvt hundrede medlemmer. Foreningen forventer yderligere tilslutning i de kommende år fra fødevareaktøre,r der spænder bredt over både producenter, importører, catering, landbrug og rådgivere.

- I Plantebranchen kigger vi i de næste tre år fremad mod en række vigtige indsatsområder. Vi ønsker fortsat fair vilkår, lovgivningsmæssigt og økonomisk. Vi er for ensartet klimamærkning af fødevarer og bakker op om Forbrugerrådet Tænks kriterier for klimamærkning.

- Derudover vil vi i brancheforeningen arbejde for en CO2-afgift på fødevarer, for at fødevarelovgivningens vildledningsforbud skærpes, samt for at der bør indføres et forbud mod markedsføring af klimakreditter, siger Henrik Lund.

Plantebranchen har indtil nu blandt andet fået sat plantebaserede fødevarer på dagsordenen i den nye landbrugsaftake og medvirket i en kampagne mod kakaoafgift på plantedrik - en afgift, der ifølge foreningen var 76 gange højere end på mælkebaseret kakao.

Blandt brancheforeningens 50 medlemmer er fødevaregiganter som Nestlé, Orkla og Fazer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188