23948sdkhjf

Coronaramt økologisk eksport er klar til at rejse sig

Eksporten af danske, økologiske fødevarer faldt otte pct. fra 3,0 mia. kr. i 2019 til 2,8 mia. kr. i 2020. Det er svigtende salg til de asiatiske lande, der har præget 2020, ligesom covid-19 har påvirket eksporten blandt andet på grund af transportproblemer, økonomisk recession nogle steder i Asien og fordi samhandlen generelt har været udfordret.

Til gengæld er der i kriseåret sket en positiv udvikling i eksporten til Tyskland.

- Det er forventeligt, at eksporten af økologi følger de samme tendenser som resten af markedet – altså med et fald. Men jeg hæfter mig ved, at der er sket en lille stigning af eksporten til det tyske marked på trods af krisen, siger Pernille Bundgård, der markedschef for eksport i Økologisk Landsforening, i en pressemeddelelse.

Der er dog alligevel optimisme at spore grundet stigningen i eksporten til naboerne syd for grænsen.

- Vi oplever på nuværende tidspunkt, at der er gode takter i forhold til eksporten til især vores nabolande, så vi får rettet op på udviklingen over de kommende år, siger Pernille Bundgård.

Der er også andre lyspunkter at spore i tallene fra 2020. Eksporten af kød og kødvarer steg eksempelvis seks procent til alle lande fra 308 mio. kr. i 2019 til 366 mio. kr. i 2020. Ligesom eksporten af planter og frø steg fra 52 mio. kr. til 82 mio. kr. og foderstoffer fra 32 mio. kr. til 61 mio. kr.

- Danske virksomheder har et solidt udgangspunkt, og i 2021 har vi oplevet en åbning til udenlandske kunder. Vi producerer stadig fødevarer, der har høj kvalitet og sikkerhed. Det er det fundament, som skal få gang i markedet igen, når hele covid-19-usikkerheden lægger sig, siger Pernille Bundgård.

Ifølge tallene fra Danmarks Statistik skete der en lille stigning i importen af økologiske fødevarer på 1 procent fra 4,8 til 4,9 mia. kr. - en opbremsning af de forrige års vækst. Det var især importen af økologiske varer fra Asien, der vendte og blev mere end halveret fra 426 mio. kr. i 2019 til 210 mio. kr., mens importen fra Europa steg 7 procent fra 2019 til 2020.

- Salget af økologiske fødevarer i Danmark har aldrig været højere. Når importen stiger, er det et tegn på økologiens succes, og at forbrugerne efterspørger økologiske varer i kategorier, som vi ikke producerer i Danmark,” siger Pernille Bundgård.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078