23948sdkhjf

Dansk fermenteringssatsning får 10 millioner

Virksomheden FermHub Zealand i Gørlev har  modtaget 10 millioner kroner til at skabe et vækstmiljø for opstartsvirksomheder inden for industriel biofermentering.

Pengene fra energi- og fibernetkoncernen Andel går til Fermhub Zealands samling af sine faciliteter i og ved Den Gamle Sukkerfabrik i Gørlev, oplyser Erhvervshus Sjælland i en pressemeddelelse.

Industriel biofermentering benyttes blandt andet til at producere nye, sunde og bæredygtige fødevarer via fermentering med mikroorganismer som for eksempel alger, gær, svampe og bakterier i lukkede, sterile systemer.

- FermHub Zealand har gang i nogle spændende tanker og initiativer – herunder nye og mere bæredygtige metoder at producere fødevarer og fødevareingredienser på, siger Andels bestyrelsesformand, Jens Stenbæk.

Udvikle og opskalere

På anlægget ved ved Den Gamle Sukkerfabrik kan opstartsvirksomheder udvikle og opskalere biofermenterede produkter, som senere bliver til feksempelvis proteiner og sunde omega-3 fedtstoffer.

Produkter, der fremstilles på denne måde, omfatter fermentering af korn til øl, fermentering af druer til vin og fermentering af mælk til yoghurt og ost.

-  I dag risikerer vi, at de innovative virksomheder kigger ud over landets grænser for at få efterprøvet deres teknologier og få en egentlig produktion i gang, da der her i Danmark indtil nu ikke har været nogen steder, hvor man kan afprøve, udvikle og opskalere sine teknologier i et rigtig professionelt og kommercielt fermenteringsmiljø.

-  Det er ærgerligt, og derfor er det et selvstændigt mål at holde på de talenter og løsninger, vi har potentiale for at udvikle her i regionen, siger Lulu Harms Larsen, medstifter af og direktør for FermHub Zealand.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094