23948sdkhjf

Ny proteinfabrik er steget 50 millioner i pris

En ny proteinfabrik i Hedensted bliver cirka 50 millioner kroner dyrere end ventet, men det har ikke fået det hollandske ingrediensselskab Meelunie til at ryste på hænderne:

Byggeriet af fabrikken, der skal omdanne hestebønner til proteinprodukter, er netop sat i gang, selv om prisen er steget fra 250 til næsten 300 millioner kroner, skriver Horsens Folkeblad

Prisstigningen skyldes ifølge avisen de eksploderende priser på byggematerialer.

- Vi tror, der er god fremtid i det, og så må man også springe med i stedet for at sidde på hænderne og vente¨på, at priserne måske falder igen, siger Meelunie-direktør Lars Dahl Laursen.

Fabrikken på 4.500 kvadratmeter vil årligt kunne håndtere cirka 20.000 ton hestebønner,  når den efter planen står færdig om et års tid.

I forvejen har Hanegal-stifterne Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaard etableret en stor proteinproduktion i Hedensted under navnet Organic Plant Protein.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079