23948sdkhjf

Chokoladefabrik har brugt en halv million på at se helt anderledes ud

Hos Kathrine Andersen Chokolade i Aarhus har indehaver Jakob Skovsgaard og hans medarbejdere skiftet udseende i stor stil.

De seneste måneder er således blevet brugt på en total ændring af Kathrine Andersen-brandet, som nu både har nyt logo, nyt design , ny hjemmeside og nye vakuumindlæg, forme, folier og æsker.

Et projekt, som ifølge Jakob Skovsgaard har kostet i omegnen af en halv million kroner.

- Det er blevet alt for dyrt og har taget alt for lang tid. Vi begyndte at se på det for et år siden, nævner han.

- Det nye brand hænger blandt andet sammen med, at vi jo ønsker at eksportere vores varer. Så vi har gjort designet mere stilrent og up-to-date, og det skulle nu gerne i højere grad signalere vores nordiske rødder, forklarer chokoladechefen.

- Der skal ske noget nyt

Det gamle logo med en gående dame i silhuet er erstattet af snørklede kakaotræ-grene, så logoet nu fortæller noget om produktet.

- Det har vi også gjort af hensyn til eksisterende kunder, som har efterspurgt, at der sker noget nyt, konstaterer Jakob Skovsgaard.

Han deltager i slutningen af maj på PLMA-messen i Amsterdam, hvor han håber for alvor at kunne sætte gang i eksporten af virksomhedens chokolader.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078