23948sdkhjf

Fødevareproduktion i fængsel meldt til politiet

Tuff Food, som er Nyborg Fængsels afdeling for fangers fødevareproduktion, har stoppet sin produktion af økologisk kaffe, efter at Fødevarestyrelsen har været på kontrolbesøg og efterfølgende har meldt Tuff Food til politiet.

Det skriver fyens.dk.

Kontrollanterne afslørede ifølge mediet  blandt andet  fortsatte problemer med mærkningen af kaffebønner og dokumentationen for varens oprindelse.

Politianmeldelsen skyldes, at Fødevarestyrelsen tidligere har påpeget de samme fejl, uden at de altså er blevet bragt i orden.

- Kriminalforsorgen kan bekræfte, at Tuff Food er blevet politianmeldt for flere forhold, der ikke har været i orden med vores økologiske kaffe. Forholdene omhandler udelukkende mangelfuld dokumentation. Derfor har fængslets ledelse besluttet, at Tuff Food fra dags dato alene producerer almindelig kaffe, skriver institutionschef i Nyborg Fængsel Henrik Marker i en kommentar til Fyens Stiftstidende.

Tuff Food åbnede for fire år siden med Danmarks første ismejeri bag tremmer. Siden er en stribe andre fødevarer kommet til, blandt andet marmelader, sirup og fyldte chokolader.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094