23948sdkhjf

Coop-leverandører sender fødevarer til Ukraine

To lastbiler med nødhjælp som dåsemad, havregryn, grødris og hygiejneprodukter kørte fredag fra Coops lager i Albertslund til Ukraine via Polen.

Nødhjælpen er doneret af Orkla og andre leverandører, der de seneste dage har henvendt sig til Coop for at hjælpe med varer og andre forsyninger til Ukraine. Leverandørerne har henvendt sig, efter at Coop for en uge siden sendte de første fem lastbiler med varme tæpper, dåsemad, bleer og andre varer fra egne lagre, oplyser Coop.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S), Orklas CSR-chef Trine Rubæk Olsen og Coops adm.dir. Kræn Østergaard Nielsen var til stede, da lastbilerne blev læsset og sendt afsted.

- I Coop vil vi gerne hjælpe så meget, vi kan, og når Orkla og andre af vores leverandører rækker ud for at donere nødhjælp, bidrager vi selvfølgelig med at få det samlet og sendt afste, siger Coops administrerende Coops administrerende direktør, Kræn Østergaard Nielsen.

- Pligt

Trine Rubæk Olsen, der er csr-chef hos Orkla Danmark, siger, at koncernen ser det som sin pligt at hjælpe de millioner af mennesker, som på kort tid har fået vendt deres hverdag op og ned.

- Med vores brede portefølje af hverdagsprodukter har vi mulighed for at sende blandt andet hygiejneartikler og langtidsholdbare fødevarer, der kan bidrage til at opfylde nogle af de mest basale behov i en sådan forfærdelig situation, siger hun.

Også Midsona Danmark, der står bag Urtekram-kæden, er blandt de, der har doneret fødevarer. Her fortæller direktør Kim Juhl Sørensen, at Midsona Danmark i samarbejde med lokale frivillige organisationer allerede har sikret fødevaredonationer til området.

- Men med hjælp fra Coop har vi nu muligheden for at sikre en større og mere struktureret hjælp til området, fastslår han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078