23948sdkhjf

Orkla investerer stort i Struer-fabrik og sælger et brand til Funkisfood

Fødevarekoncernen Orkla vil næste år satse endnu mere på sin produktion af granola-produkter med navnet Paulúns og investerer derfor i nye produktionsanlæg på sin fabrik i Struer.

I den forbindelse har koncernen besluttet at sælge brandet Struer, der omfatter en stribe morgenmadsprodukter som müsli, ymerdrys og øllebrødspulver

Det oplyser Orkla i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at omlægningen skyldes store vækstrater på granola-produkterne.

- Formålet med investeringen er således at sikre plads og kapacitet til produktionen af granola. For at følge trit med efterspørgslen på Paulúns granola skal Orklas investering både sikre produktionen og arbejdspladser fremadrettet, skriver Orkla.

På Struer-fabrikken skal virksomhedens medarbejdere nu udelukkende fokusere på at producere granola. Koncernen vil installere de nye produktionsanlæg i foråret 2022, 

Funkisfood flytter produktionen af ymer-drys med mere til virksomhedens fabrik i Skjern. Overragelsen har effekt fra 1. januar.

Både brand og udstyr

Kim Rolsted, der er CFO for Orkla Danmark, oplyser til Food Supply, at fabrikken i Struer i første omgang bliver udbygget med en ny granola-ovn, og at dele af produktionen bliver ombygget med henblik på modernisering.

- Og med den kapacitet, som nu er frigivet på grund af frasalget af Struer-brandet, vil vi løbende se på behovet for yderligere udstyr, siger Kim Rolsted, som af konkurrencehensyn ikke kan afsløre vækstraterne på Paulúns-produkterne.

Han ønsker heller ikke at oplyse, hvor meget der bliver investeret på fabrikken, men nævner, at beløbet løbende vil vokse i takt med, at kapaciteten bliver udvidet.

- Hvor meget betaler Funkisfood for brandet – og er det kun brandet, eller følger der udstyr med?

- Købet omfatter både brandet og produktionsudstyr, der flyttes til Funkisfoods faciliteter i Skjern. Parterne er blevet enige om ikke at offentliggøre købesummen, svarer Kim Rolsted.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125