23948sdkhjf

Kontroversiel juicesag fortsætter

Arthur eller gigt: Fødevarestyrelsen genoptager nu sagen om de kontroversielle juicenavne hos Joe & the Juice.
Fødevarestyrelsen har besluttet sig for at genoptage sagen mod Joe & the Juice, som kort fortalt handler om, hvad juicekæden må kalde sine produkter.

I februar kom styrelsen ellers i modvind, da den – efter manges opfattelse – valgte at tolke en EU-lov på området meget firkantet, så juicenavne som ”Hangover Heaven” og ”Go away Doc” medførte en halvsur smiley for at være vildledende for forbrugeren.

Efter en revurdering af sagen har Fødevarestyrelsen besluttet, at disse og flere navne nu er tilladt for juicekæden, som til gengæld ikke får grønt lys til at kalde produkter for henholdsvis ”Immunity”, ”Strong Bones” eller ”Arth Away”.

Arthur eller gigt?
Sidstnævnte er en ny opdagelse, Fødevarestyrelsen har gjort, og mens Joe & the Juice påstår, juicen er opkaldt efter en tidligere medarbejder ved navn Arthur, henviser Fødevarestyrelsen til, at gigt på latin bærer navnet Arthiritus samt at en google-søgning på udtrykket henviser til en række sider, som på forskellig vis påstår at kunne kurere gigt.

Hos styrelsen siger fødevarechef Bjørn Wirlander, at hele sagen har givet anledning til en god debat og at man generelt er blevet mere lempelig på området.

Den holdning deles dog ikke af alle i branchen.

- Når Fødevarestyrelsen kommer igen med de nye påbud, mener jeg, at det er ligeså hysterisk som sidst. Det var en stor skuffelse for os dengang, at man ikke kan have sjove navne til sine produkter, og dengang sagde de, at de ville overveje deres tilsyn en ekstra gang. Det trækker i den helt forkerte retning, at de nu tager påbuddet op igen, siger kædens ejer, Kaspar Basse, til Berlingske.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095