23948sdkhjf

Slagter Lampe gik medaljeamok

Den sønderjyske pølseproducent Slagter Lampe er langt fra uvant med at hente international hæder for sine produkter, men indehaver Steen Lampe har alligevel grund til at være ekstra stolt efter netop at have ryddet medaljebordet på den kæmpestore fagmesse IFFA i Frankfurt.

Slagter Lampe høstede således 16 medaljer ud af 16 mulige - 15 af guld og en af sølv - og desuden en stor ærespokal, da en international fagjury bedømte de indsendte produkter.- 

- Vi bruger fagkonkurrencerne til at holde os skarpe på kvalitet og teste nye produkter af. Det er en vigtig del af udviklingsprocessen her i pølsemageriet, og det giver mig da også motivation til at fastholde standarden og udvikle nye produkter, siger Steen Lampe.

Anerkendelsen i Frankfurt gik til en bred vifte af produkter til både detail og foodservice. Blandt grillpølserne er Steen Lampe især glad for anerkendelsen af Jubilæumsringrideren, som han udviklede til firmaets 80-års jubilæum. 

- Det betyder selvfølgelig også meget, at vi kan holde slagterhåndværket i hævd og stadig få guldmedalje for Krosalamien, som er helt tilbage fra min farfars tid, siger han.

Blandt guldvinderne var også Slagter Lampes nyeste satsning,  Kyllingepølse Klassisk og Kyllingepølse Cheddar. 

- Kyllingeprodukterne har været svære at få ind i detailbutikkerne i år, hvilket er rigtig ærgerligt. Vi har aldrig haft så mange forbrugerhenvendelser på et produkt, efter at det er taget ud af sortimentet i butikkerne, nævner den sønderjyske slagtermester.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078