Foodservicekunderne står for en tredjedel af Flensted Food Groups omsætning. Det oplyser direktør Lene Rasmussen. Hun vurderer, at det kostede virksomheden 25 millioner kroner på omsætningen i 2021, at kantiner og restauranter måtte holde lukket på grund af covid-19.
Virksomheden, der har to produktionssteder i Skovlund mellem Varde og Grindsted, omsatte i fjor for 395 millioner mod 421 millioner året før. Resultat efter skat gik tilbage fra 3,5 millioner i 2020 til minus 4,4 millioner i 2021.