23948sdkhjf

Højeste inflation siden Murens fald: Fødevarer er blevet 10 procent dyrere

Inflationen bliver ved med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugerpriserne i maj tog endnu et nøk opad til samlet 7,4 pct. i forhold til maj 2021.

I det tal er det særligt varer, der driver inflationen, og zoomer man længere ind, er der kun to kategorier, der trækker priserne op med en inflation på over 10 pct.: transport og fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer.

Førstnævnte lå på svimlende 13 pct. i maj, mens fødevarepriserne steg 10,1 pct. sammenlignet med samme måned sidste år.

Varer er i gennemsnit steget 11,4 pct. det seneste år, og det er den højeste årsstigning siden februar 1982, hvor årsstigningen var 13,2 pct., skriver Danmarks Statistik.

Stigende smørpriser fremhæves som en af grundene til den store stigning på fødevarer.

Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, forventer en udfladning af inflationen efter sommerferien.

- Som tingene ser ud nu, er der et begrundet håb om, at inflationen snart topper, og at vi i 2023 vil nå et mere adstadigt inflationsniveau på cirka 2-3 pct., vurderer han i en kommentar.

Trækker man energi og ikke-forarbejdede fødevarer fra den samlede inflation på 7,4 pct., er den såkaldte kerneinflation kun på 4,4 pct. Det er dog stadig den højeste kerneinflation oktober 1989.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078