23948sdkhjf

Gær-gigant bygger 11.000 kvadratmeter

Gærproducenten Lallemand er vokset ud af sine bygninger i det gamle Kløvermælk i Fredericia og vil derfor bygge nyt lager, pakkeri og kontor i lagerkomplekset Taulov Dry Port cirka fire kilometer mod vest.

Det skriver Fredericia Dagblad, som fortæller, at nybyggeriet bliver på 11.000 kvadratmeter og 12,5 meter højt.

- Vores nuværende rammer giver os desværre ikke mulighed for yderligere ekspansion, så derfor har vi igennem længere tid overvejet flere muligheder, fortæller Anita Grotkær, der er såkaldt Site Manager hos Lallemand. ifølge avisen.

Byggeriet skal efter planen være klar i begyndelsen af 2024 og opføres med solceller på taget.

60 procent af det, der pakkes og distribueres fra  Fredericia, kommer fra datterselskabet De Danske Gærfabrikker i Grenaa, nævner Fredericia Dagblad.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106