23948sdkhjf

Milliardplan: Arla vil fordoble sit salg til professionelle køkkener

Arla har store vækstplaner for sin foodserviceforretning, Arla Pro.

Forretningsbenet, der leverer mejeriprodukter til storkøkkener i hele Europa, skal gerne inden 2026 fordoble sin omsætning, så den kommer op på fire milliarder kroner.

Det fortæller Arla Foods i en pressemeddelelse.

- Hele markedet er i bevægelse. Både i Danmark og i landene omkring os ændres vores forhold til mad og måltider. Det er der store muligheder i. For selv om vi havde et dyk i vores salg under nedlukningen, kan vi allerede nu se, at vi er tæt på niveau med salgstallene i 2019, siger Jesper Vanghøj, marketingchef i Arla Pro.

I Danmark har Arla Pro allerede godt fat i foodservicesektoren og er ifølge Arla primær leverandør på mejeriprodukter til de danske storkøkkener. Alligevel har den danske del af forretningen også et ambitiøst mål om at være vokset med 24 procent i 2026.

En afgørende del af Arla Pros danske strategi for de kommende fem år er et strategisk samarbejde kaldet partners at heart, som skal skabe mere værdi for Arla Pros grossister og kunder.

Indkøberne på eksempelvis restauranter og caféer kan derfor forvente "et endnu højere niveau af alt fra indsigter til sparring på bæredygtige løsninger fra Arla Pro over de næste år", konstaterer Arla.

Læs mere om: Arla
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.125