23948sdkhjf

Spøgelseskøkken henter kapitalindsprøjtning i millionkassen

Antallet af spøgelseskøkkener stiger kraftigt i Danmark.

Det kan 22-årige Alexander Chalmer, der står bag fastfoodkæden Hubb Kitchens, formentlig også mærke.

Barkongen Adam Falbert, erhvervsmanden Lars Thylander og McKinsey-manden Jørgen Rugholm Jensen har nemlig investeret 11 millioner kroner i virksomheden under anden investeringsrunde. 

I første investeringsrunde hentede Alexander Chalmer oprindeligt omkring 5 millioner kroner.

Det skriver Børsen.

Spøgelseskøkkener er en betegnelse for konceptet, hvor man laver mad, der udelukkende er beregnet til takeaway via leveringstjenester som Wolt.

Det vil sige ren takeaway, så man på den måde sparer på omkostninger for køkkenet og ansatte.

- Vores vision er at bygge fremtidens restaurant, hvor vi hverken går på kompromis med smag, kvalitet eller convenience. Det skal være nemt, det skal gå ekstremt hurtigt, og smagsoplevelsen skal sidde i skabet hver gang. Det er den vision, jeg tror, vores investorer køber ind i, og det som vi har bevist med vores første køkken i nordvest, som allerede nu tjener penge, siger Alexander Chalmer til Børsen.

Hubb Kitchens åbnede sit første køkken i Københavns nordvestkvarter i juli 2021 og har på et år solgt for mere end 13 millioner kroner.

En kæde er så småt begyndt at tage sin form, da Hubb Kitchens onsdag åbner op for sit andet køkken på Nørreport i København. To køkkener vil desuden åbne senere i år på Amager og i Lyngby.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095