23948sdkhjf

Ovnleverandør fortsætter nedturen og leverer nyt lunkent regnskab

Temperaturen i ovnvirksomheden Hounö er over de seneste år gået fra brandvarm til lunken.

Randers-selskabet, der leverer ovne til nogle af verdens bedste restauranter, lander for tredje år i træk et stort millionunderskud.

Det skriver Randers Amtavis.

I 2021 kunne Hounö præsentere et underskud på over 15 millioner kroner og en egenkapital på omkring minus 7 millioner kroner.

Alligevel er direktør Morten Ammentorp Nielsen optimistisk:

- Vi har en turnaround-plan, der er godkendt af vores amerikanske ejere, og som vi er fuld gang med at eksekvere, siger Morten Ammentorp Nielsen til Randers Amtavis.

Direktøren fortæller til avisen, at man planlægger at skifte hele produktporteføljen ud, mens man også vil automatisere hele produktionen.

Samtidig vil Hounö arbejde på at styrke sit brand, siger direktøren, der forventer et nyt underskud i 2022. 

Året efter regner han igen med, at ovnvirksomheden kan levere brandvarme regnskaber.

Hounös amerikanske ejere, The Middleby Corporation, havde sidste år en omsætning på over 24 milliarder kroner. 

I 45 år har Hounö leveret kombiovne til restauranter, kantiner og professionelle køkkener i fødevareindustrien. I Danmark leverer virksomheden blandt andet ovne til de verdensberømte restauranter Noma og Alchemist.

HOUNØ A/S
Regnskabsår 2021 2020 2019
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Primært resultat -22,6 -22,6 -21,8
Bruttofortjeneste 45,1 36,7 40,7
Resultat før skat -20,3 -22,8 -20,7
Skat af årets resultat -4,9 -5,3 -4,7
Årets resultat -15,4 -17,5 -16,0
Omsætningsaktiver i alt 73,7 68,6 83,1
Status balance 107,6 99,7 114,3
Likvide beholdninger 4,5 5,7 2,5
Egenkapital -7,0 8,4 25,9
Antal ansatte 117 112 115
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078