23948sdkhjf

Tun til over 36.000 kroner blev fanget på usædvanlig vis

En opkøber måtte torsdag have den helt store pung frem, da en tun på 255 kilo torsdag skulle under hammeren på Hanstholm fiskeauktion.

Interessen for at byde på den store fisk var stor, for den var ekstra fin i kvaliteten på grund af den måde, den var blevet fanget på.

Buddene på kæmpefisken endte på 144 kroner pr. kilo.

Det betyder, at Venmark Fisk i Hirtshals skal betale 36.720 kroner for én fisk.

En pris, som direktør Henrik Venmark synes er helt ok, når kvaliteten er så flot.

- Jeg regner med, at vi straks kan sælge den hel til en restaurant eller fiskehandler i Danmark, siger Henrik Venmark.

- Kan vi ikke det, så skærer vi den op og sælger i portioner. Vi har en del sushi-restauranter blandt kunderne. Så vi forventer ikke den bliver svær at sælge, fortsætter han.

Den store almindelige tun, eller blå-finnet tun som den også hedder, er helt usædvanligt fanget i et af de netbure, som opdrætslaks går i.

Det er Eidesvik Laks AS Bømlo, der fik den uventede gæst på besøg.

- Vi skulle ud og rutinemæssigt tilse vores lakseringe, og da så vi straks den store tun svømme rundt i overfladen sammen med laksene inde i en af ringene.

- Den var rolig, og vi fik den fisket op på et af vores serviceskibe og straks bragt til land.  Tunen var svømmet direkte gennem nettet ind til laksene ved vores anlæg ved Finøy – i fjorden øst for Karmøy, fortæller Lars Magne Eidesvik, daglig leder af Eidesvik Laks AS.

Så man kan sige, den endte sit liv i et slags paradis med masser af mad. Tunfisken efterlod et pænt hul i nettet, som en dykker måtte ned og reparere.

En anden mindre tun blev også solgt torsdag morgen. Her sluttede prisen på 82 kroner pr. kilo – den var ikke så flot som den dyrere tun.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063