23948sdkhjf

Fiona udfordrer dansk chokoladeproducent: Produktionen sat år tilbage

Den 19. september 2022 ramte orkanen Fiona Den Dominikanske Republik. 

Her raserede den store arealer regnskov og den 16 hektar store kakaoplantage som Peter Beier Chokolade ejer og driver. Blandt andet blev huset, hvor selskabets seks ansatte bor, revet i stumper og stykker, mens plantagen blev fuldstændig lagt ned.

Det skriver Helsingør Dagblad.

Selvom orkanen ikke forårsagede personskade, så har den alligevel fået betydning for kakao-bønne-produktionen. Den er nemlig sat år tilbage.

- Efter orkanen skal alt ryddes. I Danmark tager det en generation at genoprette en beplantning. Dernede tager det to-tre år, så er beplantningen igen oppe i 8-10 meters højde. Den anden side af det er, at når man ejer sådan en plantage, så følger der et socialt ansvar med for de ansatte. De bor og arbejder i plantagen og mister hus og hjem. Det er et ansvar, der er helt anderledes og meget større, end det er herhjemme, siger Peter Beier.

Produktionen af kakaobønner i den pågældende plantage er altså udfordret, men det får ikke betydning for selskabets produktion af chokolade herhjemme. Beiers øvrige plantager i området hjælper nemlig til med kakaobønneleverancerne. 

Peter Beier Chokolade har drevet plantagen i Den Dominikanske Republik i 20 år.

Se nøgletal for:
Læs mere om: Kakao
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.451