23948sdkhjf

KRAM Madservice bliver privat

Region Sjælland og Køge Kommune frasælger KRAM Madservice til Det Danske Madhus A/S.
Region Sjælland og Køge Kommune besluttede tilbage i februar 2012 at slippe virksomheden, der blandt andet leverer mad til sygehuse, ældreplejen, skoler og institutioner.

Det er nu resulteret i en betinget købsaftale med Det Danske Madhus A/S, som er den virksomhed, der har givet det bedste bud på KRAM.

KRAM er en vigtig virksomhed både for de mange brugere og lokalområdet som helhed, og vil ved gennemførelsen af et salg kunne få endnu større udfoldelsesmuligheder end det er muligt i offentligt regi.

Aftalen med Det Danske Madhus A/S skal godkendes politisk i både Køge Kommune og Region Sjælland, før salget er endeligt. Køge Byråd vil have sagen på dagsordenen den 25. september 2012, mens Regionsrådet tilsvarende behandler sagen den 27. september 2012.

Fakta om KRAM
  • KRAM Madservice leverer mad til blandt andet sygehuse, ældreplejen, skole- og institutionsområdet i 22 kommuner. Op mod 7000 portioner mad serveres dagligt.
  • KRAM Madservice blev oprindeligt dannet som et interessentselskab mellem Køge Kommune og daværende Roskilde Amt i 1996. Køge Kommune og Region Sjælland ejer i dag 93,2 procent af aktierne, mens resten er medarbejderejede.
  • Region Sjælland og Køge Kommune besluttede i februar 2012 at sætte aktierne i KRAM Madservice A/S til salg – og derved styrke virksomhedens muligheder for at ekspandere.
  • KRAM Madservice har hovedsæde ved Køge Sygehus og beskæftiger cirka 240 medarbejdere.









Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078