23948sdkhjf

L&F: Dansk Slagtefjerkræ bekæmper ESBL

Chefdyrlæge fra Landbrug & Fødevarer, Jan Dahl undrer sig over det høje fund af ESBL i dansk fjerkræ, som årets Danmap-rapport offentliggør i dag. Dansk Slagtefjerkræ arbejder allerede på at reducere tilfældene, men opfordrer til bedre samarbejde med det danske sundhedsvæsen.
Der er fundet ESBL i dansk fjerkræ, men ifølge stor svensk undersøgelse findes de typer ESBL, der er hyppigt forekommende hos mennesker, ikke hos slagtekyllinger fra Danmark og Sverige.

- Sammenlignet med antibiotika-forbruget i lande udenfor Skandinavien, anvendes der meget lidt antibiotika til danske kyllinger. En sammenligning mellem forbruget i Holland og forbruget i Danmark viste, at der blev brugt 10 gange mere antibiotika pr. produceret kylling i Holland. Og alligevel finder vi mange tilfælde, siger Jan Dahl.

Kommer fra udlandet
Han peger på undersøgelser, der viser, at den mest sandsynlige årsag til forekomsten af ESBL i skandinaviske kyllinger er, at der tidligere har været anvendt cefalosporiner til avlsdyr udenfor Skandinavien. Avlsdyrene er derefter blevet importeret til Skandinavien, og der er derfor ifølge Jan Dahl god grund til at tro, at de udenlandske avlsdyr står bag ESBL i danske slagtekyllinger.

- En effektiv bekæmpelse kan kun gennemføres, hvis alle led i produktionen samarbejder. Den danske kyllingeproduktion er derfor indgået i et tæt samarbejde med de øvrige skandinaviske lande og producenten af avlsdyr om at bekæmpe ESBL. Dansk Slagtefjerkræ samarbejder tæt med Fødevarestyrelsen og DTU om undersøgelser, der kan belyse, hvordan ESBL-smitten kan begrænses, fortæller Jan Dahl.

Anvendelsen af cefalosporiner til avlsdyr er stoppet for flere år siden, og et effektivt hygiejneprogram forebygger spredning af ESBL mellem fjerkræ-flokke i avlsleddet.

- De første resultater ser lovende ud, men det er en langsigtet strategi, og der vil gå op mod to år, inden der kan forventes fuld effekt, fordi dyrene først skal formere sig og vokse, siger Jan Dahl.

Dansk kyllingekød er ikke farligt
Det er uvist, hvor meget ESBL-producerende bakterier i kød betyder for ESBL-forekomst hos mennesker. ESBL-producerende coli-bakterier kan inddeles i en række undertyper. En stor svenske undersøgelse konkluderer, at det ikke kan afvises, at ESBL fra kød kan være en kilde til ESBL hos mennesker, men at det har en begrænset indflydelse.

- Desværre har myndigheder og sundhedsvæsenet i Danmark ikke tilsvarende gode statistikker fra danske patienter, men foreløbige resultater tyder på, at situationen i Sverige og Danmark er meget ens. Dansk Slagtefjerkræ vil gerne opfordre til, at indsamlingen af oplysninger om ESBL-forekomst hos danske patienter forbedres. Målet er, at vi på sigt helt undgår ESBL i dansk kyllingekød, siger Jan Dahl og understreger, at man altid skal bruge separat skærebræt til kød og grøntsager og gennemstege kødet, da det effektivt vil forhindre, at mennesker smittes med ESBL gennem kød.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078