23948sdkhjf

Danish Crowns tarmstjerne overgår sig selv

For tredje år i træk slår Dat-Schaub rekord på både top- og bundlinjen.

Danish Crowns datterselskab øger fortsat omsætningen med næsten 10 procent hvert år. 

I det netop offentliggjorte årsregnskab for 2021/2022 er indtjeningen løftet til over 1,1 milliard kroner fra 1 milliard kroner året før. 

I 2019/20 lød indtjeningen på 709 millioner kroner, fremgår det af kødkoncernens årsregnskab.

Selskabet Dat-Schaub tjener mestendels sine penge på forarbejdning og salg af naturtarme fra grise, får og kreaturer, som de sælger til fødevarevirksomheder verden over.

Virksomhedens andet kerneområde er produktion af råheparin, der anvendes til produktion af blodfortyndende medicin, og som bliver solgt til medicinalindustrien.

I det seneste regnskabsår opnåede Dat-Schaub fuldt ejerskab over det amerikanske selskab DCW Casing, der er den største aktør inden for grisetarme i USA.

- Dat-Schaub er blevet en lang større global spiller og har de seneste år købt op i blandt andet Brasilien, Chile, USA og Spanien. Samtidig er en større del af forretningen blevet drejet mod salg af råheparin til medicinalindustrien. Dette marked er præget af højere indtjeningsmarginer end Dat-Schaubs øvrige forretningsområder, fortæller administrerende direktør i Danish Crown, Jais Valeur, til finans.dk.

Selvom tarmselskabet igen har slået sine egne rekorder, har globale kriser også udfordret Dat-Schaub.

”COVID-19-pandemien trak fortsat sine spor i 2021/22; primært via logistiske udfordringer og en midlertidig nedlukning af vores fabrik i Shanghai, Kina i foråret 2022. Som følge af udsving i antal slagtninger har tilgangen af råvarer fra grise været under fortsat pres,” lyder det fra ledelsen i årsberetningen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095