23948sdkhjf

Fødevarestyrelsen giver sig efter strid med fiskeauktioner

Fiskeauktioner må alligevel gerne sætte deres fiskekasser på gulvet så længe, at gulvet er rent. 

Sådan lyder meldingen fra Fødevarestyrelsen efter et møde med blandt andre Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler, skriver TV Midtvest.

Beslutningen kommer efter mange måneders strid mellem fiskeauktionerne og Fødevarestyrelsen.

Sagen kort

I marts var Fødevarestyrelsen på kontrolbesøg i auktionshallen i Thyborøn, hvor man noterede sig, at der blev kørt med truck på de våde gulve i lokalerne.

Ifølge styrelsen skabte kørslen opsprøjt fra gulvet, som ramte fiskekasserne, der stod direkte på gulvet, og efter auktionen blev sorteret direkte ud til køberne.

Det vurderede Fødevarestyrelsen som en risiko, da kasserne ifølge styrelsen kunne forurene fiskene, når kasserne blev løftet op fra gulvet og blev stablet oven på hinanden.

I august eskalerede sagen, da styrelsen politianmeldte Thyborøn-auktionen.

I dialog med styrelsen

Sidenhen har Fødevarestyrelsen været lydhør for branchens forklaring, fortæller formanden for Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler, Poul Ole Nielsen, til TV Midtvest:

- Det har overrasket dem, at det er sådan, man gør i hele Europa. Men de har siden forhørt sig i andre EU-lande, hvordan man her tolker reglerne, og de gør det samme som os, forklarer formanden, der jubler på branchens vegne.

Sagen om fiskeauktionen i Thyborøn er dog stadig i gang, fortæller formanden.

Det skyldes, at den specifikke sag handler om, at styrelsen har fundet sprøjt af beskidt vand på begge siderne af kassen, skriver mediet.

Nu skal anklagemyndigheden vurderer, om man fortsat vil rejse tiltale mod Thyborøn Fiskeauktion.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063