23948sdkhjf

Mille Food kan stadig nå at blive reddet

Selv om Mille Food for en uge siden blev erklæret konkurs, er alt håb ikke ude for den sjællandske producent af modermælkserstatning.

Konkursboets kurator, Philip A. Borreschmidt, fortæller således til sn.dk, at det sidste punktum ikke er sat med konkursen. Kuratorerne arbejder fortsat på at finde en køber af konkursboet - det har man som udgangspunkt har 14 dage til at få på plads, hvis medarbejderne skal medoverdrages.

- Vi er nu i en proces, hvor vi prøver at finde en investor, som vil købe fabrikken og maskineriet og overtage medarbejderne. Det er ikke superlang tid, så vi arbejder på højtryk på, om det kan lade sig gøre. Vi håber stadig, at det kan lykkes, og der er vi hjulpet af den forudgående rekonstruktion, hvor mange potentielle investorer i forvejen har haft set på selskabet, siger Philip A. Borreschmidt til mediet.

Inden konkursen havde Mille Food i godt tre måneder arbejdet på en redningsplan/rekonstruktion som indebar, at der skulle findes 50 millioner kroner til kreditorerne inden nytår. Da det ikke lykkedes, endte det med konkurs.

Under rekonstruktionen har virksomhedens produktion været indstillet, og størstedelen af de 24 medarbejdere været hjemsendt med løn. De er nu suspenderet, men ingen er blevet fyret, nævner sn.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079