23948sdkhjf

Dencon Foods bestyrelsesformand stopper

Kjeld Ostenfeldt Mathiesen er fortid som bestyrelsesformand i Dencon Foods, fremgår det af CVR-registret.

Dencon Foods, der importerer og distribuerer kød fra det meste af verden til detail- og foodservicemarkederne i Norden, har endnu ikke præsenteret en afløser.

I et interview med FødevareWatch takker administrerende direktør i Dencon Foods, Henrik Bekker, for den afgående bestyrelsesformands indsats gennem 13 år:

- Kjeld har været en stor støtte for ledelsen og været en vigtig tovholder på strategien. Jeg er ikke i tvivl om, at Kjeld har Dencon Foods i blodet, og vi har i bestyrelsen nydt godt af den brede erfaring, som Kjeld har med sig fra hans tid i andre virksomheder, hvor han har siddet i ledelsen. Selvom vi kommer til at mangle ham om bordet i tiden der kommer, så må vi respektere det valg, der er truffet, siger Henrik Bekker til mediet.

Med Kjeld Ostenfeldt Mathiesens afgang består bestyrelsen nu af Henrik Nordland, Morten Nielsen, Susanne Hansen, Jesper kristensen og Henrik Bekker.

Fødevareimportøren Dencon Foods har hovedsæde i Sønderjylland.

DENCON FOODS A/S
Regnskabsår 2021 2020 2019
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 488,9 390,3 390,6
Bruttofortjeneste 41,6 28,7 20,4
Resultat af primær drift 21,0 12,2 4,0
Resultat før skat 21,2 12,8 3,9
Årets resultat 16,6 10,2 3,0
Balancestatus 145,0 113,7 106,4
Egenkapital 74,6 70,5 70,2
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141