23948sdkhjf

Fjerkræsslagteri er optimistisk trods fund af fugleinfluenza 30 kilometer væk

Blot 30 kilometer fra Danish Finest Chickens slagteri i Gedved har myndighederne dokumenteret fugleinfluenza i en besætning på 50.000 høns i Ørum ved Hedensted.

Trods fundet er direktør for fjerkræslagteriet, Ronald Rokkedal, optimist på vegne af markedet.

Det fortæller han til ErhvervPlus:

- Vi sælger jo det hele til eksport. Men det her er så nyt, så vi har ikke hørt noget endnu. Jeg tror, markederne rundt om i verden har fundet ud af vores system herhjemme - det går jo rimelig kvikt, hvis der sker noget. Alt bliver destrueret, når der er den mindste tvivl om noget. De ved, at vores system virker, siger direktøren til mediet.

Udbrud af fugleinfluenza over hele Europa har betydet, at der har været en mindre mangel på fjerkrækød. 

For Danish Finest Chicken betyder det, at man har solgt hele sit lager, der har kommet slagteriet til gode i et hårdt år.

Til ErhvervPlus fortæller Ronald Rokkedal, at han forventer et "meget fornuftigt" regnskab for 2022, men han understreger, at det er særdeles svært at forudsige, hvad markedet byder på i 2023.

DAFC A/S
Regnskabsår 2021 2020 2019
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 13,1 1,0 13,1
Resultat af primær drift 3,7 -8,2 4,0
Resultat før skat 1,6 -10,1 3,0
Årets resultat 1,1 -7,8 2,4
Balancestatus 43,1 52,6 45,6
Egenkapital 3,1 -0,7 12,1
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094