23948sdkhjf

Vinforretning styrtbløder - stifterne tror fortsat på vækst

Den danske vinplatform WineFamly har ikke formået at vende skuden.

Det seneste regnskab viser et årsresultat på minus 5,8 millioner kroner, der dog er bedre end i 2020/21, hvor underskuddet lød på næsten minus 9,5 millioner kroner.

Det seneste regnskabsår viser samtidig en negativ egenkapital på omkring 1,5 millioner kroner.

"Årets resultat udgør et underskud på 5.798 t.kr., hvilket ledelsen anser for værende utilfredsstillende dog som forventet som følge af som en ændring af forbrugeradfærd efter Covid-19," skriver ledelsen i årsberetningen.

Alligevel har stifterne stadig en tro på at kunne etablere en fremtidig vækst, skriver Børsen.

"Ledelsen forventer i lighed med tidligere år at reetablere egenkapitalen ved fremtidig positiv vækst eller om nødvendigt ved indskud af ny kapital fra ejerkredsen," forklarer ledelsen.

Den nye kapital skal komme fra moderselskabet Kyvee, "der ved årsskiftet 2022/23 har igangsat en finansieringsrunde ved de eksisterende ejere, som skal sikre koncernen yderligere soliditet og likviditet til den fortsatte vækst".

Serieiværksætteren Morten Strunge var blandt andet med til at stifte platformen i 2016. Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen har siden 2018 ejer omkring en fjerdedel af firmaet, mens også Vild Med Vin-ejeren Thomas Pedersen og tv-kokken Thomas Herman også er en del af virksomheden.

I 2021 udtalte medstifter Morten Strunge til Børsen, at der er stort potentiale i markedet:

- Vinmarkedet er jo enormt, både det danske og det internationale. Og der er stadigvæk en meget lille del af det, der er blevet digitaliseret og er gennem e-handel i dag i forhold til, hvis du kigger på andre varekategorier. Så vi tror selv på, at der ligger et større potentiale i at udvikle på en digital vinforretning, sagde han.

Winefamly koncept er et månedligt abonnement, hvor forbrugere kan bestille vin over nettet til indkøbspris direkte fra vinbonden. 

WineFamly ApS
Regnskabsår 2021 2020 2019
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 0,3 -1,2 -5,8
Resultat af primær drift -5,2 -8,7 -13,9
Resultat før skat -5,6 -9,9 -14,2
Årets resultat -5,8 -9,5 -13,7
Balancestatus 2,3 6,2 10,5
Egenkapital -1,5 -12,8 -7,6
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11