23948sdkhjf

Fødevarestyrelsen klar til kontrol hos slagterier og spisesteder

I 2023 stiller Fødevarestyrelsen skarpt på blandt andet dokumentation for dyrevelfærd og fødevarekvalitet. Det sker med en række målrettede kontrolkampagner hen over året, og styrelsen har nu offentliggjort sine planer.

​​Kontrollerne skal blandt andet konstatere, om den økologiske bøf er økologisk, om den friskfangede fisk er frisk, om om landmandens dyr i stalde og på marker har det, som de skal ifølge dyrevelfærdsloven.

I alt bliver der tale om over 6.500 særligt målrettede kontroller. De supplerer årets knap 40.000 almindelige fødevarekontroller, blandt andet på landets spisesteder, og de mere end cirka 8.000 årlige kontroller i blandt andet landbruget.

- På kontrollerne har vi ekstra tid til at se på blandt andet restauranternes dokumentation for, at maden på menukortet lever op til det, de lover deres kunder, og på landmandens dokumentation for medicinforbruget til dyrene. Men lige så vigtigt: Vi bruger tid på at vejlede om de regler, der gælder inden for de særligt udvalgte områder, vi ser nærmere på i årets løb, fortæller kontorchef i Fødevarestyrelsen Vibeke Højbjerg.

Fødevarestyrelsens årsplan for fødevarebranchen kan ses her.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141