23948sdkhjf

Fødevareminister: Danmark bør stadig følge EU-spor om PFAS-forbud

Jacob Jensen (V) mener, at Danmark, trods fund af PFAS-stoffer i økologiske æg, følger en klog vej.

Trods mandagens historie om, at der er fundet skadelige PFAS-stoffer i økologiske æg over hele Danmark, er vejen frem ikke at lave et nationalt forbud.

Det siger fødevareminister Jacob Jensen (V), som mener, at man fra dansk side fortsat bør gå ad EU-sporet i forhold til at få indført et forbud mod skadelige PFAS-stoffer.

- Jeg bakker fuldstændig op om miljøministerens (Magnus Heunicke (S), red.) indsats i forhold til at sikre, at vi på EU-niveau får gennemført et forbud.

- Det, tror jeg, er den kloge vej at gå, frem for at vi hvert land for sig begynder at lave særlige tiltag.

- Det her er mere end et nationalt problem. Det er produkter meget, meget bredt, der indeholder disse fluorstoffer, og det er derfra, vi ser kilderne til, at det ender i vores fødevarer og i vores kroppe, siger Jacob Jensen.

Tidligere i januar kom det frem, at Danmark var gået sammen med Tyskland, Holland, Norge og Sverige om at få gjort de skadelige PFAS-stoffer forbudte i EU.

Landene sendte et fælles udkast til et EU-forbud til EU's Kemikalieagentur.

Udkastet bliver præsenteret 7. februar i Bruxelles, hvor fagfolk fra de fem lande vil gennemgå, hvad forbuddet skal indeholde, oplyste Miljøministeriet tidligere i januar.

I Danmark har partier som SF og Enhedslisten markeret sig som tilhængere af et nationalt forbud mod PFAS-stoffer.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
McDonald's solgte for næsten 160 milliarder
Skare-skandalen: Der kan gå uger med at se på papirer
Irma lukker - Coop samler tre kæder i én
Nystartet slagteri kæmper med næb og kløer
Nyt innovationscenter skal gøre jyske kartoffeleksperter til verdens bedste
Det danske marked er vækstmotor for svensk madspildssupermarked
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
RetailNews
PlastForum DK

Send til en kollega

0.094