23948sdkhjf

Projekt udvikler hygiejnisk støjregulering til kødindustrien

I samarbejde med danske slagterier og leverandører af akustiske absorbent har Alectia afprøvet og udviklet løsninger til hygiejnevenlig akustisk regulering.
Høje hygiejnekrav i slagteri- og kødforædlingsindustrien stiller store krav til akustiske absorbenters materiale og design. De skal kunne holdes rene og må ikke afgive bakteriologisk, kemisk eller fysisk forurening til medarbejdere og produkter.

For et slagteri med adskillige installationer, der kræver særlige produktions- og hygiejnehensyn, kan kravene være svære at efterkomme. Samtidig betyder daglig rengøring en høj fugtighed med risiko for, at vand kondenserer på absorbenterne og drypper ned på medarbejdere og produkter.

En projektgruppe hos rådgivningsfirmaet Alectia har gennemført arbejdsmiljøprojektet ”Akustisk regulering og hygiejne i slagteri- og kødforarbejdningsvirksomheder.” Forskellige absorbenter og ophængningssystemer er blevet testet hos Tican Fresh Meat A/S og Defco A/S med Danish Crown som observatører. Projektet fik tilskud fra Svineafgiftsfonden og havde til formål at finde holdbare løsninger til akustisk regulering, som overholder alle myndighedskrav.

Montering med forskellige ophæng
Sikring af tilfredsstillende akustiske forhold er et lovkrav og af afgørende betydning for et godt arbejdsmiljø. Ved opsætning af akustisk regulering sænker man efterklangstiden i rummet og forbedrer dermed forholdene.

Akustisk regulering sker ved opsætning af lydabsorberende materialer i lokalet, eksempelvis i form af akustiklofter eller lofts- og vægmonterede absorbenter. I forbindelse med arbejdsmiljøprojektet har Alectia afprøvet forskellige akustiske absorbenter og ophængningsmetoder for at finde løsninger, som er stabile og holdbare i daglig brug.

Alectias projektgruppe har blandt andet eksperimenteret med absorbenter monteret med bøjler med en afstand på 100 millimeter til væggen. Denne opsætning giver god mulighed for at rengøre og besigtige absorbenternes bagside.

Desuden er testet hængselophæng til lofter og vægge, som gør det at lade absorbenterne blive siddende i beslaget under rengøring og undgå direkte håndtering. Kun beslaget berøres, og rengøringen bliver nemmere og mere effektiv, ligesom der er mulighed for inspektion af absorbenternes bagside samt vægge og lofter.

Da projektet begyndte, var der problemer med, at fugt trængte ind i absorbenter og ophæng ved manuel rengøring og håndtering. Leverandørerne Ecophon og B6 har undervejs videreudviklet deres absorbenter for at gøre dem stærkere og mere stabile over for rengøring og håndtering. Efterfølgende tests har vist, at det er lykkedes at mindske problemerne med fugt.

Holdbar akustikregulering kræver omtanke
Alectias arbejdsmiljøprojektet har belyst udfordringerne med at anvende akustiske absorbenter i kødindustrien. Projektgruppen har desuden fået udviklet og afprøvet holdbare løsninger på problemer med vedligeholdelse og renholdelse af absorbenterne under den daglige rengøring.

Absorbenterne skal primært absorbere støj effektivt, men de skal også på rimelig vis kunne holde til den belastning, de udsættes for i virksomheden – herunder den daglige rengøring med sæbeudlægning (kemisk påvirkning), varmt vand op til 60 ºC og vandtryk (fysisk påvirkning).


Med arbejdsmiljøprojektet har ALECTIA fundet holdbare løsninger til at optimere støjbekæmpelsen i kødindustrien og overholde lovkravene til akustik og hygiejne. Det er imidlertid en kompliceret opgave, da der er mange faktorer at tage hensyn til. Virksomheder i industrier med tilsvarende udfordringer kan med fordel søge råd hos konsulenter med ekspertise på området, som kan give forslag til løsninger, der både er holdbare og rentable.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081