23948sdkhjf

Skare-skandalen: Der kan gå uger med at se på papirer

I sagen om godt 250 ton kød, som Fødevarestyrelsen har beslaglagt hos Skare Meat Packers i Vejen, har kødgrossisten fået en frist til i morgen til at aflevere dokumentation for kødets oprindelse.

Men selv hvis Skare Meat Packers skulle nå at aflevere de ønskede ordrebekræftelser og andre papirer i tide, kan der gå en rum tid, før kødet eventuelt bliver frigivet.

Det fortæller chefen for Fødevarestyrelsens Rejsehold, Michael Rosenmark, til JydskeVestkysten.

Ifølge avisen har virksomhedens indehaver, Kurt Skare, oplyst, at virksomheden arbejder på at få dokumentationen på plads, og at man kort og godt vil sende ordrebekræftelser til Fødevarestyrelsen.

Michael Rosenmark mener ikke, at ordrebekræftelser alene er tilstrækkelig dokumentation for sporbarhed.

- Jeg vil ikke dømme nogen ude, før vi ser materialet. Normalt vil en ordrebekræftelse, der står alene, ikke være nok, så det kommer an på, hvad virksomheden ellers sender ind. Det bliver en konkret vurdering, siger han til JydskeVestkysten.

- Jeg forestiller mig, at det er en større øvelse, og at vi snakker mere i uger end i dage og timer, fra vi får materialet, og til vi har dannet os en konklusion. Hvis dokumentationen er tilfredsstillende, så kan kødet frigives igen og komme ud i butikkerne, tilføjer Michael Rosenmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078