23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

McDonald's solgte for næsten 160 milliarder

.Der er tilsyneladende blevet slynget flere burgere over disken i McDonald's restauranter rundt om i verden.

Fastfoodkæden har øget sit sammenlignelige salg med 10,3 procent i 2022.

Det fremgår af McDonald's årsregnskab, som er blevet offentliggjort tirsdag.

Det sammenlignelige salg indregner salget i restauranter, som har været åbne i mere end 12 måneder.

Hele omsætningen ender på 23,2 milliarder dollar i 2022. Det svarer til næsten 160 milliarder kroner og er omtrent det samme som året før.

Selv om salget i restauranterne er steget, er driftsresultatet faldet 10 procent. Dermed ender det på knap 9,4 milliarder dollar.

I maj 2022 solgte McDonald's sine 850 restauranter i Rusland som følge af landets invasion af Ukraine. Ifølge regnskabet havde McDonald's omkostninger på 1,3 milliarder dollar i den forbindelse.

Den amerikanske fastfoodkæde lukkede sine restauranter i landet i marts. Alle restauranter blev solgt til en lokal køber, der siden har genåbnet dem under navnet Vkusno i tochka.

McDonald's havde været i Rusland i 30 år.

Væksten i det sammenlignelige salg tog til i fjerde kvartal, hvor den endte på 12,6 procent. Her var den særligt drevet frem af væksten i lande som Japan, Brasilien, Storbritannien, Tyskland og Frankrig.

Også i USA er salget gået frem. Her har indtjeningen nydt godt af en kombination af prisstigninger og flere gæster.

Til gengæld trak salget i Kina den anden vej på grund af fortsatte restriktioner i forbindelse med covid-19. Det fremgår af regnskabet.

Resultatet for både kvartalet og året har været negativt påvirket af svækkelsen af større valutaer i forhold til den amerikanske dollar.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|