23948sdkhjf

Kurt Skare: Skandalesag er ikke årsag til konkursen

"Udenlandske kollegaer" kan måske være med til at redde den konkursramte kødkoncern Skare.

Det fortæller direktør Kurt Skare til TV2 i et interview, hvor han også afviser, at konkursen skyldes, at kunder som Rema 1000 og Salling Group har droppet slagteriet som leverandør.

- Vi har valgt at begære virksomhederne konkurs, fordi det er den bedste måde at styre sagerne på lige nu. Jeg har ikke givet op, siger han til tv-stationen. Han konstaterer, at den aktuelle krise skyldes "en dårlig likviditetssituation” og ikke de mistede storkunder.

Kurt Skare lader forstå, at han ud over de udenlandske kollegaer løbende forhandler med en unavngiven bank om at hjælpe ham ud at situationen.

Ud over Skare Meat Packers har Skare indgivet konkursbegæring vedrørende selskaberne Skare Øst, Skare Beef Products, Skare Import-Export, Skare Export, Skare Holding og Skare Beef, der ejer Århus Slagtehus.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078