23948sdkhjf

Restaurant Flammen klar med første udgave af nyt koncept

Når Restaurant Flammen i Aalborg 10. februar slår dørene op igen efter en gennemgribende renovering, bliver nordjyderne ikke alene inviteret ind i en topmoderne grillbuffet-restaurant. Restauranten bliver også referencepunkt for, hvordan fremtidens Restaurant Flammen skal se ud i resten af landet.

Det konstaterer Flammen i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at restauranten har været lukket siden nytår og nu har gennemgået en totalrenovering og gennemgribende forandring.

Flere vægge er væltet og flyttet, gulvene er nye, vægge og lofter har fået en overhaling, buffet-området er renoveret, og al inventar er udskiftet.

- Aalborg er den første restaurant, hvor vi folder vores nye kædekoncept ud. Vores kerneprodukter piller vi ikke ved. Grillbuffeten, priserne og oplevelsen vil være den samme, men hele indpakningen og vores restauranters udseende rundt i landet vil blive med Aalborg som reference, siger Flammen-direktør Piet Klein.

Ifølge direktøren har man planlagt den nye restaurant, så der også bliver mere fokus på at kunne levere kædens takeaway-løsning til de kunder, der ønsker det.

Restaurant-kæden er skabt af familien Rosenfeldt Sunddal, der åbnede den første Restaurant Flammen i 2009 i Kolding. I dag er der 15 restauranter og cirka 600 medarbejdere  i Danmark. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094