Et nyt selskab med navnet Skare Selected Beef er blevet oprettet på CVR-registret.
Stifter og ejer er Kurt Skares kone Birgith Dall Skare. Kurt Skare selv er udnævnt som direktør i selskabet, der har adresse på ægteparrets privatadresse i Vejen.
"Selskabets formål er at opkøbe, opskære, bearbejde og sælge, såvel engros som til endelige forbrugere, fersk og frosset kød i ind- og udland. Det er endvidere en del af formålet også at fremstille og sælge andre former for fødevarer samt udføre anden virksomhed, der står i naturlig forbindelse med de ovennævnte formål," lyder det i virksomhedens beskrivelse på registret.