23948sdkhjf

Fødevarestyrelsen øger kontrollen med salg af økologi

Virksomheder, der sælger økologiske varer og reklamerer med det, kan berede sig på at få et besøg fra Fødevarestyrelsen i de kommende måneder.

Fødevarestyrelsen vil undersøge om fødevarevirksomheder har styr på reglerne, når de reklamerer med økologi og fremhæver andre kvaliteter ved varerne, lyder det i en pressemeddelelse.

Det sker med stikprøvekontroller i storkøkkener, restauranter og take-aways samt butikker, der sælger uindpakkede varer.

Eksempelvis må en restaurant ikke sælge en burger som en "økologisk burger" med mindre alle ingredienser i den er økologiske. Men restauranten må gerne sælge den som "burger med økologisk kød". 

- Forbrugerne skal kunne stole på, at de økologiske varer er, hvad de giver sig ud for at være, ligesom det er vigtigt, at virksomheder, der sælger økologi, kan konkurrere på lige vilkår. Derfor kontrollerer vi nu, om reglerne er overholdt, når virksomhederne reklamerer med økologi, og om de har den nødvendige dokumentation fra leverandører i form af fakturaer og økologicertifikater, siger enhedschef Henrik Dammand Nielsen.

Fødevarestyrelsens regler:

Link til regler og oplysningsmaterialer: Økologi i storkøkkener (foedevarestyrelsen.dk)

Link til omtale af kontrolkampagne: Kontrolkampagner 2023 (foedevarestyrelsen.dk)

Kilde: Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen vil bl.a. kontrollere, hvordan storkøkkener og restauranter bruger økologi som salgsargument. Det er f.eks. ikke i orden at skrive "vi anvender fortrinsvis økologisk frugt" eller "alle grove grønsager er økologiske". Virksomheden skal klart angive, hvilke frugter eller grønsager, der er økologiske med fx "retten er med økologiske kartofler og gulerødder".

- I vores kontroller vil vi have særlig opmærksomhed på virksomhedernes beholdning af råvarer. Hvis et take-away-køkken reklamerer med økologiske tomater i sandwichen, så må der ikke være konventionelle tomater i forretningen, for det giver risiko for, at kunden får en sandwich, der ikke lever op til anprisningen, siger Henrik Dammand Nielsen.

Fødevarestyrelsens økologikontrol er rettet mod institutionskøkkener, restauranter og take-away-køkkener samt butikker, som sælger uindpakket økologi som frugt og grønt. I butikker, der sælger uindpakket økologi, vil Fødevarestyrelsen blandt andet undersøge, om butikkerne har styr på dokumentation og skiltning, så forbrugerne kan være sikre på, at de får, hvad de betaler for. Restauranterne kan også forvente at få kontrolleret, om de serverede retter nu også er hjemmelavede, og om de har den særlige kvalitet eller oprindelse, som menukortet lover.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078