23948sdkhjf

Orana etablerer ny fabrik i Egypten

Den fynske producent af frugtkoncentrater tager nu et vigtigt skridt ind på et af de store markeder i Mellemøsten.
En ny fabrik i Egypten skal være med til at løfte afsætningen yderligere for danske Orana. Det forløbne år har væksten været på 25 pct., og omsætningen i regnskabsåret 2011/12 nåede 180 mio. kr. Det skriver JyllandsPosten i dag.

Ambitionen er at blive blandt de førende inden for udvikling af frugtbaserede halvfabrikata i verden.

- Vi er ved at etablere produktion i Egypten, der skal producere til kunder i både Mellemøsten og Afrika. Efter Muhammed-konflikten havde vi et dyk rent afsætningsmæssigt i den arabiske del af verden, men er nu tilbage igen, siger Niels Østerberg, adm. direktør for og hovedaktionær i Orana A/S.

Afrika vækster også
Med den nye fabrik i Egypten er det planen, at Orana også skal forsyne Afrika, hvor omsætningen har været pænt stigende de sidste år. Det har hidtil været sælgere fra Indien, som har varetaget det afrikanske marked, forklarer Niels Østerberg.

Produktion i flere lande
Orana har i dag afsætning til flere end 40 markeder og en eksportandel på over 90 pct. Virksomheden har fortsat egen produktion i hjembyen Rynkeby på Fyn, men det er samtidig en del af strategien at komme tæt på kunderne. Netop derfor har Orana også etableret egen fabrik i Vietnam, ligesom koncernen har produktion i Indien.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11