23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mom’s er klar til at tjene penge

Efter mere end 20 års tilløb og en konkurs i 2005 er firmaet bag den friturefri pommes frites-maskine nu klar til at høste frugterne af indsatsen.

Middelfart-virksomheden Mom’s er nu klar til at tjene penge efter mere end 20 års udvikling på den maskine, der skal fremstille pommes frites uden brug af den fedende fritureolie.

- Vi er i positiv drift nu og kommer til at give overskud i år, siger Per Iversen, der i dag er eneaktionær i firmaet, efter at rigmanden Torben Østergaard-Nielsen har trukket sig ud af selskabet, til Børsen.

Idéen opstod tilbage i 1987 og i 2005 gik Mom’s konkurs for siden at rejse sig med hjælp fra nye investorer. Per Iversen erkender, at processen har været længe undervejs.

- Det har været et helt utroligt langstrakt forløb, og jeg har alle prototyperne stående her. Det er lidt sjovt at se, hvad der er sket, men lige nu sælger vi altså maskiner hver dag, siger han.

Forventer overskud fra 2013

Ifølge Børsen skød Per Iversen sidste år 5 mio. kr. ind i Mom's, da underskuddene over to år havde rundet 8 mio. kr., og egenkapitalen var på minus med 1,2 mio. kr.

Også i 2011/12-regnskabet er der varslet røde tal på bundlinjen, men med en mindre og billigere model på markedet, forventer Per Iversen altså, at virksomheden tjener penge fra 2013.

Mom’s flyttede sidste år ind i den nyeste del af den lukkede Wittenborg-automatfabrik på havnen i Odense.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125