23948sdkhjf

Ny direktør for Premier Is

Mejerigaarden A/S – Premier Is - har fået ny direktør i Mogens Jønck, der kommer fra en stilling som kommerciel direktør i DSB.
Premier Is har fået ny administrerende direktør i form af Mogens Jønck, som formelt tiltræder posten med virkning fra 1. januar 2013.

- Premier Is er en spændende virksomhed med en attraktiv position, som den førende udbyder af iskrem-produkter i Danmark. Virksomheden er kendetegnet ved gode, velkendte og velsmagende produkter samt kompetente medarbejdere, der leverer en rigtig god service, siger Mogens Jønck og fortsætter:

- Jeg har sammen med bestyrelsen og virksomhedens ejerkreds store ambitioner om en fortsat styrkelse af virksomhedens position på markedet i Danmark og de nære eksportmarkeder med baggrund i et solidt og bredt produktudvalg produceret af fløde og naturlige råvarer.

Interimdirektør træder atter tilbage
Bestyrelsesformand Per Valstorp ser frem til samarbejdet med Mogens Jønck og siger:

- Vi har i Mogens Jønck fundet en velkvalificeret og dygtig direktør, som forstår de muligheder og udfordringer, der er gældende for Premier Is. Jeg er sikker på, at Mogens er den rette mand til at lede virksomheden de næste mange år, og jeg glæder mig til vort fremtidige samarbejde med fokus på fortsat vækst på markedet i Danmark og i udlandet.

Nuværende direktør Claus Astrup-Larsen, som har ledet virksomheden, siden Jesper Uggerhøj den 1. oktober satte sig i chefstolen for Irma-kæden, genindtræder som bestyrelsesformand efter direktørskiftet og udtaler:

- Jeg er glad for, at vi har valgt Mogens Jønck som ny direktør. Mogens har de rette visioner og ambitioner for virksomhedens fremtidige udvikling, og jeg ser frem til at genindtræde som bestyrelsesformand, hvor jeg sammen med Mogens og den øvrige bestyrelse kan fokusere på virksomhedens strategi og udvikling.

Fakta: Om Mogens Jønck
Mogens Jønck har de seneste 5 år deltaget i udviklingen af DSB med fokus på omsætningsvækst, ekspansion i udlandet og udvikling af nye produkter til kunderne.

Mogens Jønck har tidligere bestridt ledende stillinger som administrerende direktør for Carlsberg Breweries Malaysia og for Kilroy Travels International A/S.

Forinden havde Mogens Jønck som salgsdirektør ansvaret for salg, marketing og distribution i Carlsberg-Gruppen Danmark.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078