23948sdkhjf

Google: Disse fødevarer vil danskerne have

Fødevarer indtager en central placering på dette års lister over, hvad danskerne søgte flittigst på hos Google.
Danskerne er vilde med mad.

Skulle nogen være i tvivl, kan Google måske medvirke til at overbevise om, at postulatet er helt korrekt. Mad udgør nemlig en central placering i mange af de søgninger, som har fundet vej til Google Zeitgeist 2012, der er en række lister over de mest populære søgninger i det snart forgange år.

Både ”Det Søde Liv” og ”Spise med Price” er således på top 10 over de mest søgte tv-programmer i år, ligesom Mette Blomsterberg fra førstnævnte program indtager en 7.-plads på listen over de mest søgte danske kendisser.

- Danskerne er enormt nysgerrige og når de sidder foran tv-skærmen bruger de deres smartphones til at søge og finde flere informationer end dem de får gennem fjernsynet. De søger f.eks. om informationer om TV værterne, sange der bliver sunget i talentshows og til opskrifter på mad fra madprogrammer eller produkter i reklamer. 7 ud af 10 af de personer, der er på årets liste over hurtigst voksende søgninger efter danske kendisser er folk fra tv, hvilket med al tydelighed viser, hvor aktive vi er på tasterne samtidig med vi ser tv, siger Thomas Bering, der er mobilspecialist hos Google.

Læs også: Blomsterberg-effekt lokker de unge

Google har også set på, hvilke emner inden for mad og drikke, danskerne isoleret set søgte mest på. Listen viser, at stenalderkost er blevet et interessant emne, som dog alligevel må strække våben i konkurrence mod macarons, som var blandt de kagetyper, der blev fremhævet i tv-programmet ”Den store bagedyst”.

Top 10-listen over de hurtigst voksende søgninger efter mad og drikke:

1. Macarons
2. Stenalderkost
3. Redbull
4. Daim
5. Kellogs
6. Pomelo
7. Verdens bedste brød
8. Coinoffer
9. Broccolisalat
10. Tournedos

Sådan laves Zeitgeist-listerne:
Zeitgeist betyder tidsånd, og det er netop det, vi viser, når vi gennemgår danskernes topsøgninger i 2012. De trends, der er at spore i årets sammenlagte søgninger, giver en helt særlig indsigt i, hvilke personer, nyheder og emner, der ligger danskerne på sinde. For vi søger efter det, vi tænker på - det, vi vil vide mere om.
Vi har lavet årets lister ved hjælp af forskellige både interne og eksterne værktøjer, der viser globale, nationale og regionale søgetendenser de sidste år på et aggregeret niveau.
Google Trends er et offentlig tilgængelig og gratis værktøj, der viser indekseret søgevolumen på tværs af geografi, tid og søgeord. Her kan man gå på opdagelse i tendenser, sammenhænge og forskelle i verdens søgninger. Dertil har vi benyttet os af en række lidt mere komplekse, interne værktøjer. I processen udelader vi diverse spam, ikke-familievenlige og irrelevante data.
Kilde: Google
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109