R2 Group A/S har pr. 1. januar 2013 ansat Steen Nordmark som kommerciel direktør for firmaets food-division. Steen Nordmark kommer fra en stilling som adm. direktør for Firmenich Scandinavia, og før da har han igennem flere år arbejdet for Danisco.
-Jeg ser meget frem til at bidrage til den spændende udvikling, som R2 Group er i indenfor levnedsmiddelområdet for øjeblikket, siger Steen Nordmark om ansættelsen.
Han tilføjer, at R2 Group har planer om at ekspandere kraftigt både ved organisk vækst og ved akkvisitioner de kommende år.