23948sdkhjf

Ny direktør for DLG Food

Cees Kuypers bliver ny direktør for DLG-koncernens fødevareaktiviteter i DLG Food.
Cees Kuypers kommer dermed til at stå i spidsen for en milliard-forretning med 10 helt eller delvis ejede datterselskaber, som alle arbejder med produktion og salg af friske og forarbejdede fødevarer primært til danskerne.

Hans job bliver at understøtte DLG-koncernens vækststrategi på dette område, skriver DLG i en pressemeddelelse.

Cees Kuypers tiltræder sin nye stilling pr. 18. februar 2013 og vil ligeledes indtræde i DLG's koncernledelse. Han kommer fra en stilling som administrerende direktør i GASA BØG GROUP, hvor han har været siden 2006.

En erfaren mand
- Med Cees Kuypers får vi en meget erfaren mand ombord. Cees har en bred international baggrund fra både detailhandlen ogfast moving consumer goods. Vi kender ham desuden som en mand, der er vant til at levere resultater senest i forbindelse med fusionen Gasa Bøg, hvor han var med til at cementere virksomhedens fremtidige position, siger DLG's koncernchef Asbjørn Børsting.

Produktsortimentet i DLG Food retter sig både mod food service-sektoren, detailhandelen og fødevareindustrien.

- DLG Food har en klar ambition om at være førende dansk aktør indenfor friske og forarbejdede fødevareprodukter. Vi lægger vægt på innovation og arbejder for at gøre de sunde produkter mere tilgængelige. Her har Cees Kuypers masser af erfaring at byde ind med, siger Asbjørn Børsting
Læs mere om: DLG
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094