23948sdkhjf

DLG vil investere 150 mio. i Danmark

DLG-koncernen runder en halv milliard i indtjening, og rekord-resultaterne skal bl.a. bruges på storstilede investeringer i Danmark.
De primære bidragydere til overskuddet er især DLG's tre datterselskaber HaGe i Tyskland, Svenska Foder og Vitamin- og mineralgruppen - også kendt under brandet Vilofoss. Tyske HaGe har rundet hele 20 milliarder kr. i omsætning sidste år, Svenska

Foder står også med rekordomsætning på 3,8 milliarder kr., og vitamin- og mineralgruppen runder en omsætning på ca. 2,7 milliarder kr., hvilket også er bedre end året før.

Omsætning på 48,5 milliarder
- Med en indtjening på en halv milliard før skat har vi overgået vores mål for regnskabet 2012, og vi tror selv på, at det er den brede satsning i aktiviteter, der ligger til grund for successen. Vi har opnået en omsætning på 48,5 milliarder kr. i 2012, og de sidste regnskabsår har vist, at DLG's performance er bundsolid, så vi har et godt fundament for 2013, siger koncernchef i DLG Kristian Hundebøll.

Kongskilde Industries slår alle rekorder og leverer en fremgang i omsætning og indtjening på 10-15 procent. Også koncernens division Service & Energi, herunder DLG's tyske energiaktiviteter, har bidraget med et solidt afkast.

150 mio. investeres i Danmark
Årets udfordringer resultatmæssigt er GASA Bøg Denmark og Food Grain, som kommer ud af 2012 med et mindre underskud, men selv her er der positive takter, som peger fornuftigt fremad.

- Vi ser fortsat vækst- og udviklingsmuligheder på det danske marked, og i 2013 ser vi frem til at investere over 150 millioner i Danmark. Det vil bl.a. ske inden for yderligere effektivisering af foderproduktion, drift og logistik. Desuden vil der blive investeret i fødevarevirksomheden European Freeze Dry samt i vores planteforædlingsaktiviteter på Sejet Planteforædling, siger Asbjørn Børsting.
Læs mere om: DLG
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08