Varechef i Irma, Leif Skree Larsen, fortæller til P4 Nordjylland, at salget af de nordjyske øko-produkter er gået over al forventning.
- Vi havde håbet, at kunne have det frem til maj eller juni. Men at vi allerede i januar måned skulle melde udsolgt på nogle af produkterne overrasker os, siger han til P4.
Irma forhandler i øjebliket ti forskellige produkter fra Livø. Heraf er nu seks af produkterne udsolgt. Afhængig af høsten kommer der nye produkter på Irmas hylder igen til agust eller spetember.