23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vækstpakke skal skabe job i fødevarebranchen

Ifølge fødevareministeren giver regeringens nye vækstplan masser af muligheder for at skabe arbejdspladser nogle af de steder, hvor der er rigtig meget brug for det.

Regeringens vækstplan bør give optimisme i landbrugs- og fødevaresektoren. I en tid, hvor der tales om slagterijob, der ryger til udlandet og landmænd i økonomisk klemme, så kommer regeringen med en vækstpakke, der indeholder en lang række tiltag, der skal lette byrderne for fødevareerhvervene. Sådan lyder meldingen fra minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Mette Gjerskov.

- Vækstplan DK giver et ordentligt økonomisk skub til fødevarebranchen, hvor virksomhederne er i hård konkurrence på det internationale marked. Alle taler om branchens rammevilkår, men her gør vi noget ved sagerne. Med Vækstplan DK vil vi skabe job i fødevarebranchen og forbedre konkurrenceevnen til gavn for hele Danmark, siger Mette Gjerskov.

Hun påpeger, at job i fødevarebranchen og landbruget i høj grad er job i de dele af landet, hvor der er mest brug for dem.

Fødevareministeren peger på fire ting, der især kommer til at gøre livet lettere for landbrugs- og fødevareindustrien:

• Reduktion af spildevandsafgiften på i alt 700 mio. kr. om året, når lettelsen er fuldt indfaset.

• Den vægtbaserede emballageafgift forsvinder.

• Energiafgifterne på produktion sænkes.

• Transportafgiften droppes.

Mette Gjerskov ser Vækstplan DK som et naturligt skridt videre i regeringens bestræbelser på at skabe private job og gøre Danmark mere konkurrencedygtigt.

- Vækstplan DK skal ses i lyset af, at vi allerede har droppet fedt- og sukkerafgifterne. Samlet set ruster regeringens initiativer fødevareerhvervet til fremtiden på et marked med stor konkurrence, men også med store muligheder, siger Mette Gjerskov.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web04