23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danmarks bedste ikke med i Michelin-opløb

Restaurant Frederikshøj i Aarhus blev i 2012 kåret som Danmarks bedste restaurant, men når Michelin-koncernen deler stjerner ud i dag er blikket udelukkende rettet mod København.

I Danmark vil Michelin-anmelderne udelukkende besøge restauranter i hovedstaden, hvorimod lande som Sverige, Tyskland og Frankrig får fornemt besøg på de bedste restauranter uanset placering. Det skriver DR P4 Østjylland.

- Jeg ved godt, at der findes flere gode restauranter i Danmark uden for København, men vi har valgt at begrænse os til dem, der ligger i københavnsområdet, siger Lotta Wrangle fra Michelin-koncernen til DR.

Læs også:Aarhus-restaurant vandt over Michelin-stjerner

Michelin-koncernen udelukker restauranterne uden for København ud fra det synspunkt, at det er alt for besværligt for udlændinge at tage på eks. weekendtur til Aarhus. Men ifølge madmagasinet Gastro kunne restauranter som Frederikshøj, ET, Substans og Restaurant Koch i Aarhus ellers godt komme i betragtning til en Michelin-stjerne.

Læs også: Indskærpelser til Noma

København er i øvrigt den by i Norden, der har det største antal stjernerestauranter. Hele 13 styk blev det til i 2012, se listen her:

  • Noma
  • Kong Hans Kaelder
  • Søllerød Kro
  • Era Ora
  • Formel B
  • Kokkeriet
  • Kiin Kiin
  • Geranium
  • Herman
  • AOC
  • Grönbech & Churchill
  • Relae
  • Den Röde Cottage
BREAKING
{{ article.headline }}
0.091