Klumme: God mad til kræsne unger
Er din virksomhed klar til at høste frugterne af denne nye målgruppe, og deres ikke ubetydelige indflydelse på familiens forbrug?
Og far og mor er ikke de eneste, der føjer sig. Stadig flere fødevarevirksomheder har også fået øjnene op for de yngstes smag og behag, samt det økonomiske potentiale som følger i kølvandet af børn med forbrugermagt.
Børn har i dag en anden status i samfundet
Børn er ikke, hvad de var engang. Nutidens børn har ret til selvbestemmelse, indflydelse deltagelse og ytringsfrihed det fastslås i FNs børnekonvention af 1989. Altså er det en helt naturlig og uundgåelig udvikling , at også maden er kommet til forhandling. Naturligvis vil også de yngste gerne have indflydelse på, hvad der skal på tallerknen og i madpakken. Nøjagtig som de har indflydelse på så meget andet.
Forbrugerbørn
Og alderen til trods, mange børn er godt klædt på til forbrugsvalget, for også de lever i et forbrugersamfund, hvor transaktionen af varer og de der tilknyttede meninger og symboler er en del af hverdagslivet.
Børn lære allerede i femårsalderen at spare op, disponere over egne midler og at træffe forbrugsvalg. En femtedel af ordforrådet hos et barn på otte år består af varenavne, og hvor forbrugsverdenen indtil for blot få år siden, lå derude i storcentret eller inde i bymidten, er den nu havnet i hænderne på selv de yngste, der med egen I-pad trygler om endnu en Rasmus Klump film, flere rubiner eller om at se den store bagedyst igen igen.
FORFÆRDELIG UDVIKLING, er der mange der vil mene. Men er det nu også det? Eller blot en helt naturlig konsekvens af den måde samfundet i øvrigt har udviklet sig på?
Voksne spiser jo hellere ikke bare, hvad der kommer på bordet? Voksne er også storforbrugere som har særlige præferencer og elsker shopping. Nøjagtig som mange voksne er død-kræsne, forsager grøntsager, fibre og sundere alternativer.
Børn er et spejl af den verden de lever i, også når det gælder mad. Og forskningen peger på, at forældrene er de primære forbilleder, også når det handler om børn og deres mad, smags og sundheds-præferencer. Jo flere smagsstoffer barnet præsenteres for i fosterstadiet og i de første leveår, jo mere åbne er de over for nye og forskellige smage senere hen.
Gyldne muligheder
Derfor! - selvstændige, kræsne og smagsbevidste børn er ikke kun en udfordring, men bestemt også en gylden mulighed. For når børn selv vil bestemme, hvad de skal spise, og stadig flere børn, specielt de ældste, udmærket ved, hvad sunde og ordentlige fødevarer er, så har industrien og fødevarevirksomhederne samtidig gyldne muligheder for at spille med og byde ind med fødevareprodukter der rammer den yngste forbrugergruppers præferencer, ernæringsmæssige behov og stigende efterspørgsel.
Børn vil have deres egne produkter
Børn, de yngste, såvel som tweens og teens vil nemlig meget gerne have fødevarer som direkte henvender sig til dem. Altså fødevarer der taler deres sprog og ikke bare er de samme kedelige brands og råvarer som dem, de voksne køber. God og lækker mad, målrettet deres mindre modne smagsløg, og målrettet deres konkrete behov for ordentlig ernæring i en aktiv hverdag, hvor de vokser og udvikler sig samtidig med, at de skal være klar til indlæring. Derfor har såvel samfundet, som forældrene og ikke mindst fødevareindustrien en forbandet pligt til, at give dem adgang til god og rigtig ernæring på en facon, som matcher børnenes verden, behov, præferencer og tidsånden i det hele taget.
Fremtidens forbrugere
Så selvom der er krise derude, er der altså også oplagte muligheder for at tage fremtidens yngste forbrugere i hånden og blive et ”love-brand” fra begyndelsen. Det gælder allerede nu om at komme på familiens indkøbsliste. Og gør man det godt, ligger ens brand - ens produkt forhåbentlig forrest på nethinden, den dag de yngste selv får det fulde ansvar.
Vil I vide mere om børn og forbrugere, så kontakt Food Future, som hen over sommeren sætter fokus på emnet: børn og fødevareforbrug i en sprit-ny rapport som præsenteres ultimo august 2013. Læs mere
her
.
